Klik ovenfor for at lytte podcasten. Indslaget om notatet begynde 19 minutter inde.
Læger og psykologer har ikke et diagnostisk apparat til rådighed i forhold til at vurdere, om de gør det rigtige eller ej, når de skal vurdere om personer må påbegynde kønsskifte med hormoner. Det indrømmer en cheflæge i et notat som Blåt Bælte og Dansk Regnbueråd er i besiddelse af.
Mikkel Bjørn fra DF kommenterer i dette afsnit på det nye notat, som meget vel kan få stor betydning for kønsskiftebehandlingen af børn og unge i Danmark.
Lyt med fra 19 min. inde i podcasten:
Hør mere af Peters historie her.
Apologeter for børnekønsskifte bør stille sig selv tre simple spørgsmål:
Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børnene? Kan vi være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe er (modsat diagnostikken) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik? Er det sådan, vi er og gør i Danmark?
